Skoler
Rudersdal Lilleskole
www.rudersdalportal.dk ...
Videnskabsklubben
ET GRATIS FRITIDSTILBUD TIL BØRN OG UNGE
I Videnskabsklubben går børn i 4.-6. klasse til videnskab efter skole, ligesom andre børn går til ishockey og badminton.
Fag
Børnene kan enten gå til primatologi, biodiversitet, materialefysik, mikrobiologi eller kemi, og fokus er på at have det sjovt sammen og være fælles om at undersøge verden omkring sig ved hjælp af den videnskabelige metode.
Miniforsker
Når man går til videnskab i Videnskabsklubben, kalder vi det at være “miniforsker”, fordi man lærer at arbejde med de samme redskaber som rigtige forskere.
Indholdet i forløbene er udviklet af nogle af de dygtigste forskere fra landets universiteter og bygger på den nyeste forskning inden for hvert område, så det er faktisk ikke helt forkert at sige, at man bliver en lille forsker på sit felt.
Forløbene strækker sig over 7 uger.
Selve undervisningen løber fra uge 43 til og med uge 49 hvert år og finder sted på gymnasierne. Du kan læse mere om de forskellige forløb her.
Undervisere
Der er ingen lærere til stede, når man går i Videnskabsklub. I stedet er det gymnasieelever, som vi kalder seniormentorer, der står for alle de sjove aktiviteter og forsøg, som miniforskerne får lov til at prøve kræfter med. Gymnasieeleverne får hjælp af elever fra 7., 8. og 9. klasse, som vi kalder juniormentorer.
Kriterium: Nysgerrig
Det eneste kriterium for at være med i Videnskabsklubben er, at man skal være nysgerrig på verden omkring sig og have lyst til at prøve kræfter med at undersøge den ved hjælp af naturvidenskab. Man skal også have lyst til at dele sin nysgerrighed med andre børn og unge.
Der findes Videnskabsklubber i 30 danske byer i 2022, herunder Rudersdal.